Om MBSR
Hvad er MBSR?
MBSR - Mindfulness Baseret Stress Reduktion - er et 8 ugers intensivt program, hvor du arbejder med din evne til bevidst nærvær. Du lærer at være med ”det vanskelige” med venlig opmærksomhed og får dermed både en nøgle til lindring af fysiske og følelsesmæssige smerter, sorg, vrede - og til større glæde, dybde og lethed i dit daglige liv.
Ved MBSR-programmet lærer du dine egne stress-reaktionsmønstre at kende, så du undgår uhensigtsmæssige automatreaktioner og i stedet kan handle med visdom til gavn for dig selv og dine omgivelser.
Alle har evnen til at være nærværende, men de fleste af os vil have gavn af at styrke ”nærværsmuskelen”. Det gode er, at der er solid videnskabelig dokumentation for, at evnen til at være til stede her og nu kan trænes, og at styrket nærvær øger din psykiske robusthed og mindsker stress. Nogle af gevinsterne ved MBSR-programmet kan vise sig ved, at du får mere energi, øget selvaccept og forståelse af dit indre liv, bedre relationer, bedre koncentration og hukommelse og færre smerter.
Hvad består MSBR-programmet af?
Gennem MBSR-programmet træner du helt konkret evnen til bevidst nærvær gennem en række praktiske mindfulness-øvelser. For eksempel liggende kropsscanning, simple yoga-øvelser og siddende meditationer, hvor du træner det at være stille og mærke, hvad der sker i kroppen. Træningen suppleres med undervisning om stress, opfattelse og kommunikation – og guidede øvelser og oplevelsesorienterede læringsmetoder, der viser sammenhængen mellem krop, tanker, følelser og adfærd under stress. Ved de ugentlige mødegange bliver du og de øvrige deltagere også inviteret til at dele jeres oplevelser og nye indsigter i et åbent fortroligt og trygt rum.
Hvem kan deltage?
MBSR-programmet forudsætter blot en ægte motivation til at nærme dig dine ”ømme punkter”, at du dedikerer dig til ugentlige sessions á 2-2,5 times varighed, og at du sætter 45-60 min af til daglige øvelser med bodyscan, enkle blide yogaøvelser, samt siddende og gående meditationer. Du behøver ikke at have erfaring med meditation eller yoga for at deltage.
Hvor stammer MBSR fra?
MBSR - programmet er udviklet af Dr. Jon Kabat-Zinn ved University of Massachusetts, Medical Center og forvaltes i Danmark primært af Aarhus Universitet’s Center for Mindfulness. MBSR-programmet er det mest videnskabeligt gennemtestede Mindfulness program, og med dets positive effekt på mentalt helbred, håndtering af stress og livskvalitet er det blevet ”benchmark” og implenteret af sundhedsvæsener verdenen over.
Næste kursus starter i september 2022. Datoer med mulighed for tilmelding kommer snart.
Hvem underviser
Lars Møller
Lars er uddannet MBSR-instruktør fra Aarhus Universitets Center For Mindfulness. Lars´ vej til mindfulness er gået gennem "åndedrættet" i den indiske musikalske fordybelsestradition, som siden 1990’erne har været en integreret del af hans internationale karriere som jazzsaxofonist, komponist og dirigent. Lars har mange års erfaring som formidler og underviser, blandt andet på Musikkonservatoriet i København.
Læs mere om Lars: https://copenhagenmindfulness.dk
Annette Wandel
Annette er uddannet MBSR-instruktør fra Aarhus Universitets Center For Mindfulness . Annette er fysioterapeut og NLP-psykoterapeut og arbejder til dagligt som leder i en NGO. Annette har etableret platformen www.meditationiskoven.dk, hvorfra hun tilbyder kurser om meditation.
Lars og Annette har begge i mange år praktiseret mindfulness med udgangspunkt i de meditationsretninger, som trækker på en Buddhistisk grundforståelse. Til deres fælles undervisningen i MBSR bringer de også kvaliteter som levet liv, humor og uformel dialog i øjenhøjde.
Kontakt
Lars Møller: 21749189
Annette Wandel: 25333507