top of page

Hvad er mindfulness

Mindfulness handler om nærvær. At være med det,  som er lige nu uden at vurdere det. Det handler ikke om at ændre noget eller nå til en bestemt tilstand, men alene om at være med det, som er lige nu. At være med det - som er - kræver, at du er tilstede i nuet.

Idéen om nuets betydning stammer fra buddhistiske traditioner, hvor nuet forstås som porten til livet. En klog vietnamesisk munk, Thich Nhat Hanh, har formuleret det sådan:
 

EBD9BC6F-753A-4D31-86F3-E4F080502AE1_1_105_c.jpeg

"Life is available only in the present moment"

Forståelsen er, at hverken fortid eller fremtid eksisterer. Så når sindet er beskæftiget med tanker om igår, eller hvad vi skal i morgen, så fjerner det os fra livet. En anden dimension af forståelse er, at livet både giver os smerte og glæde - og nærværet, fremfor at løbe fra det,  som er svært, letter smerten - ligesom nærvær med glæden, uden at forsøge at fastholde den, fordyber oplevelsen af den. 
 
Både du og jeg har evner til at være i nuet, selv om vores sind ofte trækker os i retning af skiftende opmærksomhed med mange tanker.  Men for mange af os gælder, at vi ikke dyrker vores evne til at være nuet ret meget, og vi derfor er rustne i det.

Forskningen er gennem de seneste år blevet mere og mere solid. Mange undersøgelser peger idag på, at mindfulness baseret praksis - som meditation og yoga - øger mental sundhed og mindsker stress.  


 

bottom of page